Hvidtjørn

Hvidtjørn - den blomstrende hæk

Engriflet Hvidtjørn er en smuk, blomstrende hæk, der passer perfekt ind i haven. Hvidtjørnen eller Crataegus Monogyna findes både som hæk og træ med udbredelse i Europa, herunder Danmark, hvor den er udbredt over hele landet.

I haver ses den typisk som hæk ved villahuse, gårde og landområder, da den gør sig godt som hæk på flere områder. Tjørnehækken tåler nemlig hård beskæring og reagerer på beskæringen ved at blive meget tæt og kompakt. Tjørnen er også en særdeles robust hækplante, og indgår smukt og naturligt i landskabet. Som træ bliver planten op til 15 meter høj. Der findes et hav af arter inden for tjørn, men i Danmark finder du hovedsageligt engriflet hvidtjørn samt den almindelige hvidtjørn, også kaldet Crataegus laevigata. 

Engriflet hvidtjørn er den største af de tjørnearter, som findes i Danmark. Arten har fine hvide blomster med en dejlig sød duft. Hækken sætter røde, spiselige bær om efteråret. Særligt dyr og fugle sætter pris på bærrene, men mennesker kan også spise dem. Hvidtjørnen lokker mange fugle til haven, da de er meget vilde med hækkens bær. Buskens lange og spidse torne beskytter desuden småfuglene mod rovfugleangreb, og den er også god som sikker redeplads. I perioden fra maj til juni springer de hvide blomster ud, dog kun på uklippede planter og i september-oktober modner de røde bær.

Hvidtjørn til din have

Tjørnen er en rigtig god hækplante for dig, der ønsker mange fugle i haven. Bærrene tiltrækker fugle, og i landområder vil hjortedyr og harer også ofte spise af tjørnehækkens bær. Tjørnehækkens ses også ofte i landlige haver, ved villahuse og gårde. 
Den trives fint under de fleste forhold og er en nøjsom plante, der klarer sig under næsten alle klimaforhold, den tåler kraftig vind og gavner dyrelivet. De tornede grene på busken er næsten uigennemtrængelige for husdyr, men kræver handsker den  ene gang om året du bør klippe eller trimme hækken. Vælger du en uklippet hæk, bør den holdes i en overskuelig størrelse ved at blive trimmet eller stynet årligt. Fjern de ældste grene ved jorden, når du trimmer. Den uklippede hæk optager en del mere plads i haven, men belønner dig til gengæld med mange flotte blomster og røde bær.
Tjørnehækken bør plantes ud i det sene efterår, hvis du gerne vil have en høj og tæt hæk så hurtigt som muligt. Den er nem at passe og kræver ikke det store, hverken i forhold til vanding eller gødning. 

Engriflet hvidtjørn - en klassisk smuk plante i hele landet

Hvidtjørnens udseende er meget klassisk. Den er kendetegnet ved sine kridhvide blomster, der dufter meget kraftigt. I sjældne tilfælde kan blomsterbladene være røde.Typisk har plantens blomster fem frie kronblade med et stort antal røde støvknapper. Blomsterne på hækken er små og samler sig i store skærmformede stande, hvor den almindelige tjørn oftest har 2-3 grifler. Selve bladet er formet med 3-5 indskæringer. Engriflet hvidtjørn adskiller sig fra andre tjørne, da den kun har en blomstergriffel. Griflen sidder i blomstens hunlige del og hører til frugtanlægget, der senere bliver til et bær. 

Engriflet hvidtjørns voksested og anvendelse 

Du finder typisk den engriflede hvidtjørn som en hæk eller et træ nær strandkrat, levende hegn, eller skovbryn i det meste af landet. Den vokser dog ikke i skoven, da den har brug for mere sol end den f.eks. almindelige tjørn. Tjørnen kan vokse i næsten alle jordbundstyper, med undtagelse af ekstremt sure jordtyper.
Engriflet tjørn bruges ofte i en række af forskellige landskabsplantninger og især ved lysåbne steder. Tjørnen er meget hårdfør over for vind og saltsprøjt, så derfor kan den bruges som læplantning nær kysten i områder som f.eks. Vestjylland. 

En spiselig hæk!

Hækkens bær er spiselige, og hvis man ellers har tålmodighed til at plukke dem, kan de sagtens bruges i madlavning. Lange ærmer og handsker må anbefales på grund af de spidse torne. Faktisk kan næsten alt på hækken spises, på nær grenene. Bær og blade kan bruges på mange forskellige måder. De modne bær kan både spises rå, som de er fra buskene eller tilberedes. De kan anvendes i både marmelade, saft, vin, syltes til ketchup, bruges til kryddersnaps og som fyld i fjerkræ. Kernerne bør dog sies fra, da de er ubehagelige at tygge på. Også blomsterne kan bruges til pynt på kagen eller i salater. Selv bladene kan snittes og bruges som drys eller tørres og bruges til te. Bærrene har en aromatisk og kraftig, noget syrlig smag. Blomster og blade har en mildere smag.