Læggekartofler
Læggekartofler
Vil du lægge kartofler i haven i år? Hos Gug Planteskole finder du et bredt udvalg af læggekartofler i poser og forspiringskasser – lige til at gå i gang med. Uanset om du vil lægge kartofler i spande, højbede eller direkte i jorden, har vi sorter, der passer til dine behov. Vi fører både tidlige, middeltidlige og sene sorter, så du kan få glæde af din hjemmedyrkning hele sæsonen.
Læggekartofler i forspiringskasser
En del af vores lægge kartofler leveres direkte i spiringskasser og du skal blot stille dem et lyst og lunt sted. Fordele ved forspiringskasser:
- Kasserne giver nemmere håndtering og bedre vilkår for kartoflen fra avler til forbruger.
- Læggekartoflerne bliver ikke klemt og stødt.
- Du undgår afrykkede eller knækkede spirer.
- Den luftige opbevaring mindsker risiko for råd eller for voldsom udtørring.
- Du behøver ikke at håndtere og flytte kartoflerne for at de kan spire.
Sådan lægger du kartofler i haven
Kartofler bør ikke dyrkes i samme bed flere år i træk. I en privat have er det en god idé at skifte afgrøde hvert år, og kun dyrke samme afgrøde hvert fjerde år i samme bed. Så mindsker du risikoen for skadedyr og sygdomme i dine afgrøder. Kartofler kan dyrkes i de fleste jordtype, men kræver gødning i sandet jord. Er der meget tørt, bør du også vande for bedre vækst og for at undgå skurv og revner. Du kan begynde udplantningen, når jordtemperaturen er 8 grader.
- Udplant med ca 25 cm afstand mellem hver plante.
- Læggekartoflernes overside bør være i niveau med jordoverfladen.
- Læg de kraftigste/fleste spirer opad.
- Fjern ukrudt løbende.
- Hyp bedene hver 7-10 dag - tilfør 2-3 cm jord på kammene.
- Grav de tidlige sorter op, så snart de har en passende størrelse.
Lægge kartofler i spande
Har du ikke meget plads, kan du sagtens dyrke kartofler i spande – ideelt til altan, gårdhave eller terrasse. Brug 3 - 4 forspirede knolde pr. spand og sørg for god dræning og regelmæssig vanding. Med pot-i-pot spande kan du høste løbende, uden at grave hele planten op.
Hvilken sort læggekartofler skal du vælge?
Når du skal vælge læggekartofler til haven, er det en god idé at overveje, hvad du ønsker af smag, udbytte og høsttidspunkt. Der findes mange forskellige sorter, fra meget tidlige til sene og de varierer i både størrelse, form, kogetype og sygdomsresistens. De fire hovedkategorier er:
Meget tidlige sorter – klar til høst allerede fra juni
Tidlige sorter – perfekte til sommerbrug
Middeltidlige sorter – giver et godt udbytte i sensommeren
Sene sorter – velegnet til opbevaring og vinterforbrug
Tip: Kombinér flere typer læggekartofler i haven – f.eks. både tidlige og sene – så kan du høste friske kartofler over en længere periode og måske endda gemme nogle til vinterbrug.
Se også udvalget af rabarber
Opbevaring af kartofler
Får du overskud fra haven, er rodfrugter heldigvis nemme at opbevare. De sidste kartofler skal tages op en til to uger efter at toppen af planten er visnet ned. Ligger de længere, risikerer du at de går til. Lad knoldene ligge og overfladetørre i et enkelt lag i 1-2 uger ved 12-16 grader. Børst overflødig jord væk, men undgå at vaske knoldene.
Kartoflerne skal opbevares mørkt, så de ikke bliver grønne. De grønne pletter indeholder solanin, der er giftigt. Det kan skæres væk, men du slipper helt for pletterne, hvis rødderne opbevares mørkt i en temperatur på 4-6 grader. Under tre grader bliver stivelsen omdannet til sukkerstoffer og kartoflerne får en sødlig og vandet smag. De skal opbevares luftigt i papirspose eller kartoffelkasser. I tæt emballage kan de rådne. Ved korrekt lagring kan de holde sig i mange måneder.
Læs også: Valg af sættekartofler sorter
Kartofler er sunde og mættende
Kartofler har fået et ufortjent ry som knap så sund, men det passer heldigvis ikke. Rodfrugter generelt mætter godt og indeholder færre kalorier end samme mængde ris og pasta, flere fibre og en hel del vitaminer og mineraler - bl.a. c - og b- vitaminer, natrium og kalium. Den hjælper også kroppen med at optage jern fra kød pga. sit høje indhold af c-vitaminer. Kun 250 g er nok til at få 10 gram kostfibre (ud af dagligt anbefalede 25 g) og dække hele dagsbehovet for c-vitaminer. Den sundeste måde at spise de helsebringende knolde på, er kogt med skrællen - så bevarer du mest muligt af vitaminer og fibre.
