Hjemmesiden anvender cookies

Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på siden for at sikre, at siden forbedres løbende. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

  • Vi har over 20.000 varer i vores fysiske butik og ikke alle findes i denne webshop.
  • Finder du ikke dét, du leder efter, kontakt os på 98140858 eller gug@gugplanteskole.dk
  • Medlem af Danske Havecentre
  • Spar fragten ved at afhente i butikken
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
Fragt
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK

Andre bærbuske

HASSEL 'Nottingham'

HASSEL 'Nottingham'

225,00 DKK
Hyld  'Samyl'

Hyld 'Samyl'

119,00 DKK
Hyld 'Black Lace'(R)

Hyld 'Black Lace'(R)

235,00 DKK
Alm. Hassel busk

Alm. Hassel busk

125,00 DKK
Ribes i 3 farver

Ribes i 3 farver

375,00 DKK
Figen 'Røsnes'

Figen 'Røsnes'

285,00 DKK
Sort Morbær

Sort Morbær

400,00 DKK
Jostabær

Jostabær

210,00 DKK
Tornløs brombær

Tornløs brombær

165,00 DKK
Tornløs Boysenberry

Tornløs Boysenberry

170,00 DKK
Vinplante 'Vanessa'

Vinplante 'Vanessa'

220,00 DKK
Aronia "Aron"

Aronia "Aron"

190,00 DKK
Aronia røn

Aronia røn

265,00 DKK
C10 buske

HASSEL 'ZELLERNØD'

240,00 DKK
  1  

Bærbuske i haven

Bærbuske er et flot og spændende indslag i haven. De er flotte i haven og kan tilpasses mange forskellige haver. Småtvoksende bærbuske kan placeres i krukker og ampler, så de kan få plads på altaner og balkoner eller i ganske små haver. Her kan du også vælge opstammede frugtbuske. De har også en spændende virkning i haver med stort fokus på æstetikken. Endelig kan du gå efter store, enkeltstående buske og espalierede buske, hvis du har mere plads.

Bærbuskenes store trækplaster er selvfølgelig de lækre bær, du selv kan plukke i haven. Mange bærbuske er nemme at dyrke og giver et stort overskud i løbet af få sæsoner. Andre typer kræver lidt mere tålmodighed og pasning, men til gengæld bliver du belønnet med dine helt friske bær lige fra haven. Bær er altid populært hos børn, der holder meget af at plukke bærrene selv. Fugle og andre dyr kan også blive tiltrukket af bærbuskene. Hvis du helst ikke vil dele hele høsten med dyr og fugle, er der mange metoder til at holde dem væk.  Overdækning med net, eller ting, der skramler, skinner og bevæger sig er ofte brugt. Du kan fjerne skræmmemidlerne, når du har plukket din andel modne bær, så fuglene også kan få sit.

Bærbuske - vores udvalg

Gug Planteskole har et stor udvalg af klassiske, danske bærsorter og spændende eksotiske sorter, der tåler det danske klima godt. Vores planter har en høj kvalitet med stor frugtsætning. De er udvalgt med tanke på smag, hårdførhed og pasningsgrad. Du kan altid rådføre dig med vores medarbejder på planteskolen eller sende en mail, hvis du har spørgsmål vedrørende vores bærbuske. 

Brombær
Brombærbuske kan brede sig meget og bør derfor enten plantes hvor der er god plads, eller hvor rødderne ikke får mulighed for at sprede sig uhindret. Giver store, mørke, sødmefulde bær, der typisk modner mellem august og oktober. 
Fås som tornløse, der kan espalieres eller som krukkeplante med overhængende skud. Skal beskæres årligt. 

Figen 
Figen kræver en lun vokseplads i sol og læ. De giver søde, flotte frugter og kræver en del pleje. Vælge en selvbestøvende type, hvis du kun ønsker et træ. 

Hassel
Hasselbuske bliver typisk store, mellem 3-6 meter efter sort. Nogle typer kræver samplantning med flere sorter for bestøvning og et godt nøddeudbytte. Hassel er en nøjsom og robust plante, der dog kan kræve beskæring. Nødderne modner typisk i september. 

Havtorn
Havtorn giver små, syrlige bær med et højt c-vitaminindhold og en eksotisk smag. Der skal plantes både han- og hunplante for at få bær. Buskene fås som samplantet han og hun i potte, eller som hunplante, hvis hanplanter allerede findes i nærheden. Meget hårdfør plante, der tåler havgus, stærk sol og tørke. Havtornebærrene er svære at plukke enkeltvis. Det er nemmest at afklippe de frugtbærende grene og fryse dem hele ned, hvorefter bærrene kan slås løs i frossen tilstand.  

Honningbær/Eisbär
Honningbær har en frisk sød smag, der minder om blåbær. Bærrene modner fra juni-juli og er velegnede til saft og syltning. Den hårdføre busk er selvbestøvende, men giver større udbytte af bær ved at plante to sorter. 

Hyld
Hylden er en flot træagtig busk, der bliver op til 1-3 meter og 1-1,5 m bred. Fås med hvide, cremefarvede og rosa skærme. Skærmene blomstrer i maj-juni, mens de sorte bær modner i september/oktober. Både skærme og bær bruges i madlavning. 

Jostabær
Jostabær er en krydsning mellem solbær og stikkelsbær. Busken kan blive op til 2 meter i diameter, hvis den ikke beskæres. De velsmagende sorte bær modner i juli-august. Kan spises rå eller syltes. 

Ribs
Ribs får flotte, syrlige røde bær i klaser. Busken bærer små hvide blomster i maj og bærrene modner i juli. Vælg en selvbestøvende art, hvis du ikke ønsker flere buske. Busken bliver 1-2 meter høje og omkring 1 meter brede. Nemme at passe med stort udbytte.  

Boysenbær
Boysenbær er en tornfri krydsning mellem brombær, hindbær og loganbær med store og meget lækre bær. Trives i sol i almindelig havejord. Bør plantes lunt i læ. Får bær på 2. årsskud. Frugtbærende skud bør beskæres før næste sæson. 

Aronia
Arionabær eller surbær er sortviolette, store og runde - og efter sigende verdens sundeste bær! Bærrene er syrligtsøde og saftige og modner i august/september. 
Busken er hårdfør og enkel at passe. Kan opstammes og får flot løv om efteråret. 

Kirsebærkornel
Kirsebærkornellen er en stor trælignende busk, den sætter gule blomster i marts-april og bærrene modner fra slut august til september. Nogle typer kirsebærkornel kræver bestøvning af anden sort for at bære frugt.

Hvilke bærbuske skal du vælge?

Vælg bær efter din foretrukne smag og havens størrelse. Mange bærbuske kan klippes ned, så de ikke kommer til at fylde for meget i små haver, espalieres eller plantes i krukker. Nogle typer har dog behov for mere plads at brede sig på. 

Pasningsgraden er også vigtigt - mange buske bærer godt uden den store pleje, mens enkelte typer skal passes lidt mere. Skal der plantes bærbuske for børnenes skyld, er det en god idé med tornfri buske og bær, der er nemme at plukke og smager godt direkte fra busken.