Hjemmesiden anvender cookies

Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på siden for at sikre, at siden forbedres løbende. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

HandelsbetingelserNyhederTilbudOm osLevering
  • Vi har over 20.000 varer i vores fysiske butik og ikke alle findes i denne webshop.
  • Finder du ikke dét, du leder efter, kontakt os på 98140858 eller gug@gugplanteskole.dk
  • Medlem af Danske Havecentre
  • Spar fragten ved at afhente i butikken
Betalingsmetoder
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
Fragt
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK

Magnolia

Magnolia `Susan`

Magnolia `Susan`

250,00 DKK
Magnolia `Longblomma`

Magnolia `Longblomma`

695,00 DKK
   

Magnolia

Magnoliatræer er næsten magiske i deres tidlige forårsblomstring med et væld af store, smukke blomster på bare grene. De fås både som træer og buske og er relativt nemme at passe.

Magnolia blomstrer tidligt på foråret i marts til april frem til juni, alt efter sort, med store hvide, rosa/purpur eller gule blomster. Resten af året står træet smukt med krogede grene og stammer og grønne blade. Undtagelsen er dog åkandemagnolie, der blomstrer om sommeren fra juni til august.

Der findes over 100 forskellige sorter af Magnolia, men det er primært de løvfældende typer, der passer bedst til det danske klima. Eksempler er Magnolia x soulangeana (storslået magnolia), Magnolia stellata (stjerne magnolia) og Magnolia kobus. Disse sorter er mere robuste og kan tåle de køligere vintre.

En del andre sorter, såsom Magnolia grandiflora (storbladet magnolia) og Magnolia liliiflora (lilje-magnolia), er for sarte til det danske klima og kan fryse tilbage, hvis de står for udsat.

Magnolia er en af de ældste planteslægter og fossile fund tyder på at den har eksisteret i 100 millioner år. Det er et flot og spændende træ, der fungerer bedst som solitærplante i haven med god plads til at udfolde sig.
Se hele udvalget af træer
 

Almindelig magnolia

Magnolia findes som buske på 1 ½-2 meter og træer, der kan blive helt op til 10 meter høje. De fås også med søjlevækst eller brede kroner. Træet kan godt lide porøs jord og et lunt voksested i læ - så får du flere blomster. 

Kronen er typisk lysåben og giver mulighed for beplantning af blomster i halvskygge under træet. Stammen er lysegrå og ofte flerstammet. Almindelig magnolia blomstrer før løvspring og frem til juni med duftende blomster

Magnolia fås i en lang række sorter og derfor er det vigtigt med grundig vejledning valg af den rigtige type til havens størrelse og voksestedet. Du kan altid få råd og vejledning hos Gug Planteskole.
Se hele udvalget af buske
 

Udplantning af magnolia

Magnolia vokser bedst i kalkfri og let sur, vældreneret, men fugtig jord. Står træet for fugtigt, bliver det lettere angrebet af svamp. Udplant ikke dybere end træet har stået i potten og vand godt ved udplantning. Træet kan udplantes både forår og efterår, men kræver ofte mere vanding ved forårsplantning. Planter du om efteråret, kan du med fordel bunddække med granris, halm eller tørre blade. 

Det tager lang tid før magnoliaen er veletableret og kvitterer med stor og flot blomstring. Derfor bør den ikke omplantes og rumsteres for meget med. Udvælg nøje udplantningsstedet - den skal stå lunt i læ med sol og der skal være nok plads til det udvoksede træ. Træet kan dog heller ikke lide at tørre ud og er følsomt overfor udtørring særligt det første år og under etablering. Når træet er etableret, kræver det ikke meget pleje. 
Læs mere om udplantning af magnolia
 

Beskæring af magnolia

Magnolia kan beskæres om sommeren eller tidligt på efteråret. Undgå dog beskæring så vidt muligt, da magnolia har en tendens til at sætte vanris og er følsom for svampeangreb. En beskæring vil næsten altid give mindre blomstring om foråret. 

Vælg en magnolia, der passer til plantestedet og havens størrelser - så slipper du for at skulle beskære den kraftigt. Overtager du et gammelt og alt for stort træ, kan det være nødvendigt med en kraftig beskæring.

Skær over friske grene, og skær optil ⅖ af træet. Det er bedst at beskære i solrigt og tørt vejr, så snitfladerne hurtigere kan hele op, og der mindre risiko for svampeangreb i sårflader. Vurdér nøje hvilke grene, der skal saves væk for at beholde en flot vækst og et velformet træ. Det er bedst at være to til en kraftig beskæring. Træet kan eventuelt beskæres over to år, for at det ikke svækkes for meget. Vanris skal fjernes løbende de kommende år.
 

Sygdomme i magnolia

Magnolia er primært følsom overfor svampesygdomme og kan desuden fryse tilbage ved hård frost eller for køligt udplantningstid. Beskyt træet mod frost med halm- eller grendække. Undgå svamp ved at plante i veldræneret jord og undgå kraftig beskæring. Eventuel beskæring skal foregå i tørt og solrigt vejr.
Se også udvalget af rhododendron
 

Magnolia indendørs

Magnolia kan ikke vokse indendørs som potteplante, men kan nydes som afskårne grene. Du kan tage grene indenfor og drive blomsterne frem allerede fra marts måned og tage forskud på foråret. 

  • Vælg grene med kraftige blomsterknopper og skær dem af med et skarpt, skråt snit.
  • Tag heller en eller to større grene end mange små.
  • Skær over en udadvent knop eller en sidegren, når du skærer grene til drivning.
  • Sæt grenene køligt i vand. 
  • Når knopperne er lige ved at springe ud, kan du sætte dem lunere og lyst. 
  • Skift vandet ofte, så grenen altid har friskt vand. 
  • Fjern blade og blomster, der kommer under vandniveau

Det tager en uges tid eller to før grenene springer ud og du kan nyde de flotte blomster. Du kan også drive grene fra mange andre forårsblomstrende træer. En sammensætning af grene er en flot og skulpturel forårsbebuder i hjemmet. 
Det er nemmest at drive grene fra tidligt blomstrende træe og buske som forsytia, guldribs og blodribs, birk, troldnød og hassel samt stenfrugter som kirsebær og mirabelle.
Se hele udvalget af surbundsplanter
 

Kan magnolia plantes i krukker?

Magnolia trives bedst i dyrkning i jorden, hvor dens rødder kan sprede sig frit, og planten kan udvikle sig optimalt. Det betyder dog ikke, at du ikke kan dyrke magnolia i en krukke.

Mindre magnolia-sorter, såsom Magnolia stellata eller Magnolia x soulangeana (storslået magnolia), kan dyrkes i store, dybe krukker, hvilket gør det muligt for dem at blive et smukt blikfang på altanen eller terrassen.

Men det er vigtigt at være opmærksom på flere faktorer, når du planter magnolia i krukker:

  • Størrelse på krukken:
    Det er nødvendigt at vælge en stor krukke, da magnoliaens rødder har brug for plads til at vokse. Hvis krukken er for lille, kan rødderne blive begrænset og træet vil ikke kunne trives eller udvikle sig ordentligt.
     
  • Vanding:
    Magnolia i krukker kræver regelmæssig vanding. Krukker har tendens til at tørre ud hurtigere end jorden i haven, især på varme dage. Det er derfor vigtigt at holde øje med fugtigheden i jorden og vande ofte, så træet ikke lider af tørke.
     
  • Jordforhold:
    Brug en kalkfri og let sur jord, som er ideel for magnolia. En god dræning er vigtig, så sørg for, at krukken har huller i bunden for at undgå, at vandet står stille i bunden, hvilket kan føre til rodskader.
     
  • Krukken om vinteren:
    Hvis du planter magnolia i en krukke, skal du være opmærksom på vinteren. Krukken kan blive meget kold, hvilket kan skade rødderne. For at beskytte magnoliaen om vinteren kan du pakke krukken ind i et isolerende materiale som jute eller halm og placere den et lunt sted, evt. op mod en væg.
 

Er magnolia vinterhårdfør i Danmark?

Magnolia er generelt en vinterhårdfør plante i Danmark, men der er nogle nuancer, du skal være opmærksom på afhængigt af den specifikke sort.

Løvfældende magnoliaer, som Magnolia x soulangeana (storslået magnolia) og Magnolia stellata (stjerne magnolia), er generelt vinterhårdføre i Danmark. De kan tåle kolde vintre, men det kan stadig være en god idé at beskytte dem mod de hårdeste frostforhold, især i de første år, efter at de er plantet. Du kan bruge halm, granris eller et specielt frostbeskyttelsesdække omkring basen af træet for at beskytte rødderne.
Se udvalget af produkter til vinterbeskyttelse