Forside » Planter » Træer » Nordens Oliven |
Nordens Oliven
Nordens oliven
Træer hører hjemme i haven, og hvad enten de er store eller små, så er træerne med til at forskønne haven. Du kan nemt plante et træ og skabe nyt liv i haven, som giver en dejlig følelse af natur lige ude foran døren.
Pilebladet pære: Nordens svar på et oliventræ
Man kan ikke komme udenom det flotte middelhavs oliventræ, hvis top er prydet af flotte blomster og olivenfrugter. Træet er dog mere velegnet til et middelhavsklima, men derfor behøver vi i Norden ikke at gå helt glip af det smukke syn træet giver, da der findes nordiske alternativer. Nordens svar på oliventræet er træsorten Pyrus salicifolia ‘Pendula’, som er en pilebladet prydpære, der med sine hængende grene med fine blade gør, at træet udseendemæssigt ligner et oliventræ. Netop bladenes form er karakteristisk for træet og dets navn, idet bladene er smalle og lyser op med en flot sølvgrå farve.
Træet udvikler sig i løbet af året, og i april måned prydes træet af smukke hvide blomster, som i efterårsmånederne erstattes af små frugter. Frugterne skal dog ikke forveksles med olivenfrugten, da frugterne på pilebladet pære ikke er spiselige, men de har været med til at give træet sit navn.
Plantning af Pyrus salicifolia ‘Pendula’
Den pilebladede prydpære er fordelagtig, da træet er mere robust end oliventræet. Derfor egner træet sig godt til at pryde de danske haver rundt omkring i landet og langs kysterne. Når du skal plante træet skal du sørge for at plante det, så det har bedst mulige betingelser for direkte sollys, som træet gerne suger til sig.
Du kan vælge mellem et bundpodet træ og et toppodet træ, som ved køb er henholdsvis 150-200 cm og det toppodede har en stamme fra 80-180 cm. Efter nogle år vokser træet, og køber du et toppodet opstammet træ, så sikrer du, at det kun er kronen på træet der vokser. Alt efter hvilket udseende du ønsker på træet, kan du klippe grenene efter ønske. Lader du træet stå, så medfører de hængende grene at træet former sig som en bred busk. Klipper du jævnligt træet, så bibeholder du formen på træet. Du kan alt efter din personlige stil forme dit træ lige som du ønsker.