Stikkelsbærbuske
|
Stikkelsbærbusk - et stort udbytte
Stikkelsbær er en bærbusk med syrligtsøde, store bær. Det botaniske navn er ribes-uve-crispa, der hentyder til de lidt krøllede blade. Busken er i slægt med ribs og solbær og en krydsning mellem stikkelsbær og solbær kendes også som jostabær.
De forskellige sorter har varierende størrelser bær, ydelse og egenskaber. Bladene er kraftigt grønne og fligede. Stikkelsbær findes både med og uden torne og buskene kan blive op til 1,5 meter store. Buskene vokser vildt i Nord- og Vesteuropa, men de ’vilde’ buske stammer oftest fra frø fra havebuske. Planten kendes fra 900-tallet og er blevet dyrket i Danmark fra omkring 1800. Nu om dage dyrkes de over det meste af verden og trives i tempererede klimaer.
Stikkelsbær findes i rigtigt mange sorter med runde eller ovale bær med både grønne, gule og røde bær. Bærrene varierer i sødme og syre. Bærrene kan være helt glatte eller dunede.
Hos Gug Planteskole finder du en række stikkelsbærbuske med både røde, grønne og gule bær. Vores buske er generelt af de lavtvoksende sorter, der bliver omkring 1 meter høje med modne bær i juli/august måned. Vi har også selvbestøvende bær.
Sådan dyrker du stikkelsbær
Stikkelsbær er et dejligt, spiseligt indslag i haven. Bærbuske er i almindelighed nemme at passe og giver tit et stort udbytte i forhold til arbejdsindsatsen.
Stikkelbær bør plantes om efteråret for at få tid til at etablere sig. De første par år vil udbyttet være mindre. Busken bør stå lunt og solrigt og skal have tilstrækkeligt vand for at yde optimalt. Buskene formeres fra stiklinge og kan købes som plante med klump eller barrodsplante. I etableringsperioden og tørre perioder bør stikkelsbærbusken vandes rigeligt. Buskene kan være udsat for meldug og enkelte sommerfuglelarver.
Sommerfugle- og hvepselarver fjernes mest effektivt for hånd. Hold jorden under busken ren for nedfaldne blade og andet plantemateriale - de fleste sommerfugle og hvepse lægger fortrinsvis sine æg, hvor de er beskyttet af nedfaldent plantemateriale. I vinterhalvåret efter kraftige angreb, kan man vende rundt i det øverste jordlag. Bearbejdning af jordlaget, hvor larverne overvintrer, vil ødelægge deres udvikling og udtørre kokoner.
Larveangreb vil kunne ses tydeligt på buskenes larvespiste blade - det vil medføre at bærrene tvangsmodner uden de beskyttende blade og giver et lavere udbytte næste sæson. Et rigt fugleliv i haven vil minimere voldsomme angreb - fugle spiser gerne larverne.
Undgå stikkelsbærdræber
Stikkelsbær kan også være udsat for meldug, hvilket bedst hindres ved at plante robuste sorter. Stikkelsbærdræber er en smitsom svampeinfektion, der også kaldes for meldug. Inficerede bær og blade vil dø og falde af grenene. Stikkelsbærdræber kan også smitte til andre af havens bærbuske.
- Holde buskene åbne ved at fjerne de ældste grene hvert forår.
- Undgå gødning med for meget kvælstofgødning.
- Kalium og kiselgødskning kan derimod styrke plantens modstandskraft mod meldug.
- Sørg for at vande rigeligt.
- Hold en planteafstand på minimum 2 meter mellem buskene.
- Fjern og destruerer angrebne skud.
Spis stikkelsbærrene
Bærrene smager skønt direkte fra buskene og de tidligste sorter kan du høste i juni som umodne bær til chutneys og tilbehør. Tit er man i skarp konkurrence med familiens yngste og havens fugle, men er der bær tilbage, smager de skønt i en klassisk kompot eller frugtgrød - allerbedst med et skvæt fløde på. Bærrene kan også bruges til klassikere som blandet saft og bruges i de fleste klassiske kageopskrifter med bær. Prøv en amerikansk cherry pie med stikkelsbær i stedet for kirsebær! De er også gode i smoothies eller til yoghurt og mysli.
Skal det være lidt mere eksotisk kan bærrene også bruges i bærmousse, cocktails, salater og som indslag i varme retter som ovnstegt sommerkylling eller som tilbehør til grillretter.
Friske bær kan holde sig i køleskabet i 3-4 dage. Frosne bær kan holde sig i op til otte måneder. Bærrene har et højt indhold af c-vitaminer og fibre og lavt kalorieindhold.
Stikkelsbærbusken i haven
Du kan vælge bærtype efter dine smagspræferencer eller blande flere sorter for at få en længere sæson. Vælger du selvbestøvende buske, kan du nøjes med en enkelt busk.
- Busken yder bedst hvis den kan stå solrigt i muldjord og ikke mangler vand.
- Gød busken sidst på sommeren efter vækstsæsonen for at få størst muligt udbytte.
- Hold planter og jorden under dem fri for ukrudt.