Smukke roser til haven
Roser er en af de mest ikoniske blomster i verden. Roser findes i et hav af forskellige sorter, og du kan bl.a. finde røde, hvide, lyserøde og gule roser.
Hos Gug Planteskole kan du finde et bredt udvalg af smukke roser i forskellige sorter, farver og former.
Hvilke roser skal jeg plante i haven?
Når du skal plante roser i haven, er mulighederne mange. Afhængig af hvilket æstetisk udtryk du ønsker, kan du vælge mellem forskellige typer af roser.
Hvis du ønsker en lav og kompakt vækst af roser, som breder sig og har en kraftig blomstring, kan du plante bunddækkeroser i haven. Hvis du ønsker roser, der er en smule højere end bunddækkeroser, og roser der sidder tæt i buketter, er buket roser et godt valg til din have. Hvis du forestiller dig din have fyldt med store og smukke roser, som mest af alt minder om langstilkede roser, er storblomstrede roser et godt valg til din have. Drømmer du om roser, der slynger sig omkring en opbinding, kan du også finde slyngroser til din have hos os.
Få sunde og smukke roser i haven
Når du køber roser fra Gug Planteskole, kan du være sikker på, at roserne er af bedste kvalitet. Vores haveroser har været undervejs i to år, hvor vi har sørget for, at både vand og næring er tilføjet korrekt.
Når du skal plante roser i haven, skal du sørge for at plante dem dybt. Når du planter dine nye roser i haven, bør du plante dem, så podestedet er ca. 5-10 cm under jorden. Roser har brug for rigelige mængder vand og næring for optimal vækst. Derfor skal du vande dine nye roser grundigt det første år. Når det danske vejr ikke klarer vandingen for dig, skal du vande roserne med mindst 10 liter vand pr. rose. Desuden skal du sørge for at gøde dine roser tilstrækkeligt. Vi anbefaler, at du blander 10-15 liter komposteret kogødning i plantehullet.
Beskæring af roser
Hvis du ønsker smukke og sunde roser, er det en god idé at beskære dem. Når du skal beskære dine roser, er det mest optimale tidspunkt for beskæring omkring april måned. Her kan du beskære dine roser kraftigt ned til 20-25 cm. Dette gælder dog ikke slyngroser. Beskæring af roser giver mere luft mellem grenene og bladene, og det minimerer risikoen for svampeangreb samt giver mange nye friske skud.