• Gratis afhentning i butikken
  • Lave fragtomkostninger
  • Vi har 20.000 produkter i vores fysiske butik
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
Fragt
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK

Efterårslyng

Efterårslyng Hvid

Efterårslyng Hvid

25,00 DKK
Efterårslyng Rød

Efterårslyng Rød

25,00 DKK
   

Efterårslyng til haven

Hvis du gerne vil have farver og liv i haven helt hen i efteråret, kan du med fordel plante nogle efterårslyng i et surbundsbed eller i krukker. Efterårslyng blomstrer med smukke blomster i forskellige farver, alt efter hvilken sort, du vælger. Når du planter efterårslyng i din have, kan du være sikker på, at der er både liv og summen, selv i de sene måneder - og så er det tilmed både en yderst smuk plante, som er nem at passe.

Den overordnede betegnelse for lyngplanter er Ericacea, og herunder finder man en række undersorter under betegnelsen Calluna, som i almindelig tale bliver kaldt efterårslyng, fordi de blomstrer i efteråret.

Efterårslyng - en smuk surbundsplante

Efterårslyng er en surbundsplante, hvilket betyder, at den helst skal plantes i en sur jord med en pH-værdi på omkring 4-5. Til sammenligning har almindelig jord som regel en neutral pH-værdi på omkring 7. En god jord for efterårslyng er sandholdig i kombination med en god, grov spagnum. 

Men selvom efterårslyngen stiller særlige krav til jorden, betyder det ikke, at den nødvendigvis skal plantes helt alene. Efterårslyng kan med fordel plantes i et bed sammen med andre surbundsplanter, som eksempelvis rhododendron, hvor lyngen kan fungere som bunddække. Og hvis du gerne vil have lyng over en lang sæson, kan du jo supplere dine efterårslyng med forårslyng, som også er en surbundsplante. På den måde blomstrer planterne på skift over en længere periode.

Sådan beskærer du dine efterårslyng

Du skal beskære din efterårslyng hvert år for at sikre bedst mulig vækst, og at planten ikke bliver ranglet. Hvis du glemmer at beskære dine lyngplanter, risikerer du, at de bliver høje, brede og kedelige at se på. En ubeskåret lyngplante giver færre blomster og bliver bar forneden. Når du beskærer dine lyngplanter, sikrer du, at planten forbliver kompakt og fyldig med mange smukke blomster i flotte farver. 

Efterårslyng skal allerhelst beskæres umiddelbart efter blomstring, men det kan også ske i foråret. Hvis du vælger at beskære planten i foråret, skal du dog være opmærksom på, at det ikke bliver gjort for sent. Ellers risikerer du at skære knopperne af. Hvis knopperne bliver skåret af, kommer der ingen blomster til efteråret - og det ville jo være en skam. Derfor skal du også være særligt opmærksom, hvis du både har efterårslyng og forårslyng i samme bed, da de kan ligne hinanden meget, men skal beskæres på forskellige tidspunkter.

Det kan måske umiddelbart være svært at vurdere, hvordan og hvor meget du skal beskære dine lyngplanter, men hvis du bestemmer dig for en højde, som du ønsker at planten skal være, er du godt på vej. Det kunne eksempelvis være 25 cm. Når du beskærer dine lyngplanter, skal du sørge for kun at beskære i toppen, da du ellers risikerer at planterne går ud. 

Efterårslyng - en alsidig plante med mange udtryk

Du kan både plante din lyng i krukker, i jorden eller i bed, og helst på en solrig placering. Derudover skal lyng også helst placeres et sted med god luftcirkulation, da de ellers risikerer at udtørre. Hvis planten bliver for tør, risikerer den at blive mere modtagelig over for diverse sygdomme og svamp. For bedst muligt at undgå dette, bør du holde planten fri for nedfaldne blade o.lign.

Efterårslyng findes med blomster i et væld af forskellige smukke farver, rangerende fra blåviolette, til rødlige eller hvide. Bladene er smukke og mørkegrønne det meste af året, men visner hen i en brunlig nuance om vinteren.