mod spindemider
Spindemide bekæmpelse
Hvis du værdsætter at dyrke frugter og grøntsager i dit drivhus, er du sikkert opmærksom på, om dine planter bliver angrebet af spindemider. For hvis spindemider først finder vej mod dine planter, kan dine planter gå ud.
Hos Gug Planteskole kan du finde spindemider bekæmpelse, så du igen kan nyde lækre frugter og grøntsager samt smukke blomster.
Hvad er spindemider?
Spindemider er et skadedyr, som du bl.a. kan finde i vækst- eller drivhuse men også i dine stue- og haveplanter. Spindemider angriber dine planters blade ved at suge saften ud af bladenes celler. Selvom du måske i første omgang opdager få spindemider på dine planter, skal du bekæmpe dem hurtigt, for spindemider er særdeles effektive til at formere sig.
Spindemider er små skadedyr, som kan være svære at få øje på. Du kan dog opdage angreb af spindemider, hvis du får øje på spind mellem dine planters blade. For spindemider laver spind, som de bruger, når de skal bevæge sig fra blad til blad eller fra plante til plante.
Hvordan bliver mine planter skadet af spindemider?
Spindemider lever af at suge saft fra planternes celler. Når dine planter bliver angrebet af spindemider, kan du se, at dine planters blade får gule pletter. Din plante kan godt tåle få bid fra spindemider. Problemet opstår først, når spindemiderne har formeret sig, og biddene bliver flere, for så kan du risikere, at bladene bliver helt gule og dør. Hvis spindemiderne går til angreb på flere af plantens blade, kan det resultere i, at hele planten dør.
Kan jeg forebygge angreb af spindemider?
Spindemider er små dyr, der bliver transporteret rundt med vinden. Derfor er dine planter udendørs særligt sårbare over for spindemider. Selv hvis dine planter står i et drivhus, kan det være svært at beskytte planterne mod spindemider.
Der er sæson for spindemider fra april til oktober. Dog kan du desværre ikke regne med, at alle spindemider dør i vinterhalvåret. For hunnerne har en tendens til at overvintre på planternes blade og planterester. Så snart vejret bliver lunt igen, lægger hunnerne nye æg, og en ny cyklus af angreb af spindemider vil begynde. Derfor bør du bekæmpe spindemiderne, så snart du opdager dem på dine planter.
Naturlig bekæmpelse af spindemider
Der er forskellige metoder til at komme spindemider til livs. Hvis du ønsker naturlig bekæmpelse, kan du bekæmpe spindemider med nyttedyr. Du kan bruge rovmider mod spindemider, når du har konstateret et angreb af spindemider. Rovmiderne er effektive mod spindemider, da rovmiderne æder spindemiderne. Hvis du ikke ønsker at bekæmpe spindemider med nyttedyr, kan du også finde Siltac SF, som er et spraymiddel fri for pesticider. Når midlet rammer spindemiderne, vil de dø efter kort tid.