• Gratis afhentning i butikken
  • Fri fragt på ordrer over 1000,-
  • Vi har 20.000 produkter i vores fysiske butik
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
Fragt
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK

Røn

Perleløn

Perleløn

139,00 DKK
   

Perlerøn

Perlerøn er en af de mange flotte rønnearter, der kan plantes som prydtræ i haven. Perlerønnens botaniske navn er Sorbus Koehneana - den kendes også under navnene hvidfrugtet røn og kinesisk røn. Perlerønnen vokser som en mellemstor letbygget busk med let grønt løv og flotte hvide blomsterskærme i forsommeren. I efteråret bærer den dekorative hvide bær i store klaser og løvet får flotte orangerøde eller bronzelignende høstfarver. Den kan også opstammes til et mindre træ og kan både plantes direkte ud i haven eller i en potte. 
Det gør den hvidfrugtede røn velegnet til både små og store haver. Beskåret i potter kan den også bruges på altaner og terrasser. 

Planten bliver omkring 2-3 meter i radius og har en middlelhurtig vækst.  Den trives bedst i sol/halvskygge og er fuldt ud hårdfør til det danske klima og frosttålende. Perlerønnen skal plantes i almindelig eller let havejord og er nem at passe, men tåler ikke våd jord om vinteren. Den kræver blot mellem gødning - husk at træer og buske bør gødes i forhold til deres størrelse. Er du i tvivl om hvordan du bør gøde, kan du spørge en af vores medarbejdere på planteskolen - vi rådgiver i forhold til jordtype, plante og gødningsmængde og -type, så du er sikker på at gøde korrekt.

Den mangestammede busk kan både plantes som solitærplante, hvor den giver en flot kontrast i eks. stenbede eller blandt lave, grønne stauder. Den kan også plantes som mellemhøjt til høj beplantning eller afskærmning. I så fald er det en temmelig pladskrævende beplantning, der blomstrer flot over en længere periode i forsommeren og står elegant med sit bronzefarvede efterårsløv og flotte, hvide frugter.  

Vær opmærksom på at perlerønnens bær ikke er spiselig, hverken for mennesker eller vores kæledyr. Bærrene smager ikke godt og kan give mavepine. Fugle sætter dog stor pris på bærrene efter de har fået frost.Bærren bliver gerne hængende længe på træet og pynter gennem efteråret, selv efter at træet eller busken har smidt bladene. Efter den første frost tiltrækker bærrene fugle til haven, og giver dem tiltrængt føde i den kolde tid.
 

Udplantning og beskæring af perlerøn

Buske og træ kan både plantes direkte i haven eller i potter. I potte bør den beskæres for at begrænse væksten. En opstammet perlerøn bliver et elegant træ, der kan formes eller få lov til at vokse frit efter opstamning. Her kan træet rigtigt komme til sin ret i eks. en atriumgård. Hvis træet bliver udsat for meget og kraftig blæst, kan det tage form efter vindretning og få en lavere vækst. 
Træet bør helst plantes i efteråret, så det kan nå at etablere sig godt før sommeren. Det kan dog også plantes ud i det tidlige forår. Ved udplantning skal træet elelr buske nplante is et hul, dhvro der er plads til alle rødder uden at de bøjes. Bland plantejorden med gødning, og hvis jorden er kompakt, kan det anbefales at sørge for drænering eller iblanding af grus eller sand. Mindre træer, der kan være udsatte for vind, kan med fordel plantes med en støttepind, så træet gror lige. Hvis du planter i løbet af foråret er det særlig vigtigt at vande træet. Både busk og træ skal vandes under varme og tørre perioder. Hold området omkring rødderne frit for græs og ukrudt i de første vækstsæsonen, så træet ikke skal konkurrere om vand og næringsstoffer. 

Ønsker du at begrænse træets vækst eller forme det, skal planten beskæres. 
Hvis dit træ bærer mange bær, har det særligt stort behov for en stærk stamme og grene til at bære frugterne og skal ligeledes beskæres, så svage grene fjernes. 

Ønskes der et opstammet træ, skal væksten begrænses til en enkelt stamme, hvor lavere grene fjernes i sommeren under vækstperioden. Træet formes og mindskes i væksten ved at fjerne skadede, krydsende og syge grene i kronen. Skal det skæres kraftigt tilbage, bør det gøres i vintersæsonen.
 

Rønnens oprindelse

Perlerøn stammer oprindeligt fra Kina og Korea, hvor den er en naturlig del af underskov og skovbryn i blandet løvskov i tempererede områder. I slutningen af 1800-tallet blev den introduceret som prydtræ i Europa. Under denne periode var der stor interesse for alt asiatisk, bl.a. også asiatiske haver. I både Kina og Korea var den benyttet som prydtræ i haver i mang år før ankomsten til Europa. Nu om dage er den udbredt i haver og parker over hele Europa.